Proletaret

1

Enhver, som har traadt sine Børnesko

med barkede Næver paa Skaft,

med fribaarne Tanker og egen Tro,

han ejer en sælsom Kraft ;

naar Arbejdet vinker ved Morgengry,

naar Friheden krænkes ved Krudt og Bly,

saa er han paa Gaden

og midt i Baladen

ved Haanden med Raad og til Daad.

 

2

Det Barn, som blev svøbt i en pjaltet Klud

og ammet ved Ulykkens Barm,

han haanes og bades og grines ud,

men dog faa en kraftig Arm ;

naar Sulten og Kulden ham hærdet har.

saa vokser han op til en Proletar —

at han skulde være

jert Samfund til Ære —

det kan I oj vente af ham.

 

3

I kuede tidligt en kraftig Aand,

og I vilde knuse hans Mod ;

saa ofte han gav Eder Broderhaand,

forgiftede I hans Blod —

I har forurettet ham lor en Stund

og klippet hans Pels som en Puddelhund —

nu haandhæves Retten,

han møder paa Pletten

i straalende Solskins Humør.

 

4

Forandret lyder "Signalernes" Klang !

nu kommer de mange og smaa,

og Marschen gaar fremad til Arbejdersang,

det kunde I stole paa ! —

Vi har en Høne at plukke i Mente,

der er baade Renter og Renters Rente

til Eder paa Gaden,

naar paa Barrikaden

vort Regnskab vi opgøre skal.