Vi skuer

1

Vi skuer den yppige, rige Natur,

der bugner af kraftig Vækst og Grøde ;

men kunstige Forhold har rejst som en Mur,

der hindred Mængden i at faa sin Pøde.

 

2

Uvidenhed, Misbrug og skændige Baand

har kuet de mange imod Jorden,

og opdynget Skatte paa Enkeltmands Haand,

ja skabt vor Nutids hele Samfundsorden.

 

3

Men vi, som kun higer mod Frihed og Ret

samt Lighed og Broderskab for alle,

bør sprænge det Guldkalvens udspændte Net,

hvis ej vi vil som Ofre i det falde.

 

4

Fra Danmark til Indien og Afrikas Kyst,

fra Kina til Vestens store Skove,

der stiger et Suk fra hver Arbejders Bryst,

et Suk, der ruller vide over Vove.

 

5

Og Sukket fortæller om Hunger og Aag,

om Krige, hvor Broder myrder Broder ;

thi vi er dog Brødre, trods Farve og Sprog,

da Jorden er vor fælles Fostermoder.

 

6

Og slutted’ som Brødre vi inderlig Pagt,

og omslunged’ Kloden som en Kæde,

da fik vi med Krigsgalskabsdæmonen Magt

og kunde trygt om Hjemmets Arne frede.

 

7

Da skulde den flitige Arbejder faa

sit Udbytte helt og ubeskaaret,

og da skulde Kundskabens Solstraale naa

til selve Folkets Marv hver Dag i Aaret.

 

8

Lad os for at naa dette lysende Maal

da fylkes om Enighedens Fane ;

naar Troen er fast og naar Viljen er Staal,

kan Skranker ej os standse paa vor Dane.

 

9

Ja fremad, hver Arbejdets ærlige Søn,

trods Ranker og trods Tyranners Torden,

vort Valgsprog og Sejrens saa herlige Løn

er Frihed, Lighed, Broderskab paa Jorden.