Hør Sangen

1

Hør Sangen, hvor mægtig den toner —

fra Alpernes Fod højt mod Nord.

Der gives ej Land eller Zoner,

hvor ej det bevingede Ord

om Ret for "de Ringe" mon tale,

paa Bjærg og i frodige Dale.

Ved Danmarks skønne skovbekranste Kyst

lød Socialismens alvorsfulde Røst,

 :, : dens alvorsfulde Røst. :, :

 

2

Aarhundreders dybeste Mørke

indhylled’ vor Arbejderstand ;

ukendt med vor Kraft og vor Styrke

vi trælled paa Afgrundens Rand.

Da lysned saa dejlig en Stjærne,

med Trøst og med Haab i det Fjærne ;

thi Socialismen kækt os viste Vej

til Ret og Velfærd ; den os svigtet ej,

 :, : nej, den os svigted ej.

 

3

Vort Øje, som var fordunklet

af Mismod, af Sorg og af Nød,

nu stolt med Begejstring det funkled,

Tyrannernes Lænker vi brød.

Op, Brødre af alle Nationer —

til Kamp mod besudlede Troner !

vi styre frem mod Friheds sikre Havn,

vort Løsen det er Socialismens Navn,

 :, : er Socialismens Navn. :, :

 

4

Nu bort med al Tvedragt og Avind

blandt Arbejdets fribaarne Mænd.

For Ret og for Sandhed vort Glavind

samdragtig vi drage fra Lænd.

Den blodrøde Fane vi følger,

og dristig vort Maal vi ej dølger.

Ej mer vi taale vil Foragt og Nød,

med Socialismen Sejr eller Død —

 :, : ja Sejr eller Død ! :, :